Vi har modtaget denne spændende beretning fra Niels Jørgen (Esse) om et besøg på Husaberg fabrikken i 2002. Spændende læsning.
” Husaberg, et besøg i 2002.
En kollega til mig Jens Jørgen Pedersen, ikke at forveksle med Jens Jørgen Pedersen alias ”Bette Jens” som kører Classic nu, kørte cross tilbage i firserne, nu kører han landevej. Jens Jørgen, altså den første af dem! er også en glimrende skribent, i 2002 skrev han i vores personale blad en artikel om en tur til Sverige. En del af denne artikel omhandlede et besøg på Husaberg, jeg syntes der kom en fin beretning ud som i måske kan have glæde af at læse. Han skriver følgende:
Husaberg navnet er nok kun kendt af andre end dem der har benzin og mudder i blodet, jeg ridser lige lidt af mærkets historie op. Historien starter da den kæmpestore svenske koncern Husqvarna AB i 1988 besluttede at stoppe med at producerer motorcykler, og sælge alt, værktøj, reservedele osv til den italienske fabrik Cagiva. De flyttede alt til Italien, svenskerne der pakkede, pakkede alt uden at nummerere det, så de første italienske Husqvarna er blev ca. 5 måneder forsinket! Hjemme i Sverige blev nogle af de gamle Husqvarna ingeniører og medarbejdere enige med en lokal pengemand om, at det skulle være løgn! 10 måneder senere startede man op i et skur /lade ude på en lille tange i det nordligste at Vatteren, området hedder Husaberg Udde, derfor fik de navnet Husaberg. Nu 12 år senere (år 2002) har man vundet 17 verdensmesterskaber i de 3-4 klasser man deltager i. I år (2002) producerer man 2500 cykler, og alt er solgt. Næste år (2003) skal de lave 2800 cykler, også her er alt bestilt og købt af forhandlerne. I 2004 skal der laves 3500, og her er det kun et par hundrede der ikke er solgt. Efter et par år flyttede fabrikken til Ackersund og for 4 år siden (1998) til den nuværende adresse, medarbejderstaben er på 40-50 mand, alt efter sæsonen. Forespurgt om det var muligt at få en rundvisning havde vi fået afslag, men vi prøvede alligevel nu vi var der. Det lykkedes at få fat i kvalitetschefen, der godt ville vise os rundt. Vi startede i for montagen, det er her man sætter emblemer på skærme, sætter de korrekte dyser i karburatorerne, samler bremsesystemer med bremsevæske og udlufter dem, og andre lignende processer. Det næste vi så var hvordan motorerne bliver samlet, det er en enkel, men alligevel hightech konstruktion, f.eks. er stemplet i de fleste modeller 10 cm i diam. Men næppe 4 cm høje, og der syntes ikke at være overflødig gods i dem. Trods dette bliver stemplerne i næste års (2003) modeller 25 g lettere! Det næste trin er der hvor de monterer delene i stellet, så der til sidst står en færdig MC. Stellet er i øvrigt det eneste man selv producerer, modsat mange japanere er stellene sandblæste og pulverlakerede. Man har også de kritiske briller på når man vælger underleverandør, man tager de bedste: White Power affjedring, Brembo bremser, Michelin dæk, DID kæder, Tagasako Excel fælge, Magura greb og styr. Kvaliteten var overbevisende, svinggaflen er støbt i et stykke, meget let og stiv, flot lavet. Så fortsatte vi i underetagen. Her bliver alle cykler prøvekørt i rullefelt i et program der tager ca. 15 min., herefter skiftes olie og filtre og motorcyklen pakkes til forsendelse. Rullefeltet var helt nyt, vi fik set det gamle der stod i et lille og dårligt oplyst lokale der gik under navnet ”gaskammeret”. I mellemtiden var der fyraften, men vores ”guide” fortsatte, og vi fik en god snak bagefter. Han var kommet til fabrikken et år efter opstarten, og brændte virkelig for sit arbejde, han er den flinkeste svensker jeg har mødt!
Mvh Esse Niels Jørgen Thomsen. “
