
De Danske DCC kører der kæmper i ECMO / CEC serien var denne gang draget til Marum i Holland for at afvikle anden afdeling af EM, 2016.
Der er næsten 150 kører der har scoret point i EM serien på nuværende tidspunkt og der resterer kun en afdeling inden EM trofæerne kan deles ud. Der køres efter EMCO reglementet og dvs klasserne er primært opdelt på alder og klasserne hedder 30+, 50+, 60+, 66+ og 70+.
I år er det kun i klasserne 66+ og 70+ at DCC er repræsenteret. Flemming Vad plejer ellers at dominere 50+ klassen men har valgt at stå over i 2016.
I 66+ klassen er DCC til gengæld virkelig stærkt repræsenteret ved Cai Larsen og Martin Pedersen. Cai vandt første afdeling af EM og med en 2. og en 3. plads i weekend blev det atter til en podie placering. Cai indtager nu den samlede første plads. Martin kørte en 4. og en 5. plads hjem og ligger nu samlet 4’er så der er gode chancer for DCC metal for 2016.
