Peter Nørgård #94

Nr. 94 Peter Nørgård født 1954

Jeg har altid til mine forældres store ærgrelse haft en stor interesse for alt med først knallerter og senere motorcykler. Motorcyklerne begyndte det med da jeg en dag som 16 årig tilfældigvis var ude på den lokale skrotplads, her lå en motorcykel motor, hvor huset var brækket i stykker ved udgangsakslen. Den måtte jeg have. Det var en dobbeltstemplet 250 cc Puch som jeg fik med hjem for 10 kr.. Der gik en hel vinter til motorlære med at få lappet huset sammen og dreje et bronze leje. Så manglede der et stel og så var det ud til min ven skrothandleren igen, hvor jeg måtte af med en 10er mere for et gammelt stel fra en JLO med knopdæk, og så blev de to ting muret sammen. Da min far ret hurtigt blev træt af jeg gravede huller i haven blev jeg forvist til Sønderskov banen. Mon ikke vi klarede 10-20 omgange på den første sæson, inden jeg fik en 250 HVA fra 66, der kørte nogenlunde som en plade vibrator pga et skævt sammensvejset svinghjul. Der blev skruet og regeret og den og mange andre cykler er det lykkedes at få til at køre rigtig fint

De store resultater er det aldrig blevet til og jeg har været Junior/B-kører hele mit liv. Jeg har nok haft størst fornøjelse af at skrue og forbedre på det forskellig som jeg har haft og alle de første mange år på absolut lavt budget som studerende uden nogen opbakning hjemme fra, men det var rigtig fint.

Det stoppede med cross i 87 da jeg efter en fejl operation i 87 blev helt lam i højre arm.

Efter en lang genoptræning, kunne jeg efter 5 år begynde af køre lidt igen og så fik jeg fat i en 2½ Suzuki det var god træning for armen og mig. På det tidspunkt var vi flyttet til Tyskland, og det eneste sted vi kunne træne var i Holland, så jeg fik både tysk og hollandsk licens (Lichtenvorde) Fra den tid vil jeg nævne et enkelt resultat, nemlig fra gade cross i Hareveld, der er en mellemstor by som en gang om året var spærret totalt af, da der kørtes cross, ja sågar drag race og mange andre ting inde mit i byen samtidig med at der var fly opvisning. Jeg ved ikke hvorfor jeg kom med, for det var stjerner der kun var tre omgange om at hente mig med en omgang når vi kørte i Lichtevorde. Starten var le Mans start på kirkepladsen hvor jeg måtte finde en tilskuer der kunne holde min MC, så gik det ned af hovedgaden, et stort træ hop ude på en mark, rundt om en lade, tilbage ind gennem skolegården ud på en vej belagt med brosten og så tilbage til kirkepladsen hvor der var et kæmpe træhop hvor man så sprang ud i to læs sand. Der for bare en djævel i mig, jeg vandt det første heat, blev nr 8 i andet efter at være faldet af og vandt de to sidste så jeg blev samlet to’er foran 30.000 tilskuere.

Classic startede med en Maico, der blev købt som papkasse model for 6 flasker rødvin. En nogenlunde passende pris i forhold til standen. Efter et par år var den klar og jeg kørte mit første Classic løb i 2004.

På et tidspunkt skulle jeg sælge en KTM og der skulle jeg så tage en BSA i bytte for at få det til at gå op. Jeg viste ikke hvad det var, total rusten og moderniseret med Yamaha hjul og forgaffel. Jeg ringede så til Børge Vad da jeg stod der ude og forsøgte at forklare, vi målte slag og snakkede rund og firkantet cylinder. Børge syntes at det lød underligt, men det måtte jo være en B50’er. Siden viste det sig så at det var en B40 med Weslake conversion kit som jeg har fået rigtig meget god tid til at gå med at få lavet køre klar, og som jeg stadig forbedrer på og har megen glæde af, også selv om den årgangsmæssigt lander lidt mellem to stole.

Jeg nyder meget vores fine sport hvor vi har det hyggeligt sammen og kan nyde de prægtige maskiner og konkurrere lidt, får når hjelmen først kommer på, gør vi os jo også umage med at give gas med de evner vi nu en gang.

Peter, vi ønsker dig held og lykke i fremtiden og håber vi bliver ved at se dig til vore stævner.

DCC

 

 

 

 

Share the Post:

Andre Nyheder

Generalforsamling DCC 2024

Hermed indkaldelse til Generalforsamling fredag d. 8/11-24. Der udsendes seperat indkaldelse til medlemmer via E-mail. Indkaldelse til DCC-generalforsamling 08.november 2024

Read More

DM Finale Næstved 28/9

NÆSTVED melder (ud fra gældende vejrudsigter) klar til DM classic lørdag.Banen er klargjort,og vil blive yderligere plejet,hvis behovet opstår.Vi håber

Read More