Per Sadolin #129

Nr. 129  Per Sadolin Pedersen   (Dubai Per)

 

Husqvarna fan er jo nok det første man tænker når man møder Per i ryttergården, stående der midt i ”Sadolin Klanen”, bestående af to brødre, en søn , to nevøer og til tider fru Ulla, et ret stort ”dynasti” i Dansk Classic Cross regi. Men Per er langt mere end det, altså Husqvarna fan.

Udover at være inkarneret Cross kører bestrider han posten som næstformand i DCC, privat driver han sammen med sin svoger, firmaet, STS tagdækning i Støvring, der beskæftiger 30 mand, hvilket han har gjort siden 2006.

Per fortæller at hans interesse for cross startede i 1977, hvor han startede op i LUKS cross unionen på en 4 gears Puch, samme hvor han startede op i LUKS cross unionen på en 4 gears Puch, samme tilgang til sporten som mange andre i hans alder (årgang 62), senere blev den gode østriger skiftet ud med en rigtig ”peberfugl”, en Ancillotti på 50 cc, med mono affjedring og væskekøling, til en pris der sagtens kunne række til to nye suzuki 125 cc,, med reservedele og mekaniker. I 82 røg han i bogstavligste forstand på r…. under et løb og slog bagdelen, altså på sig selv, ikke Ancillottien, skaden var så stor at lægen dømte ham ude af cross for bestandig. (Er det hvad man kalder sur r.., når der nu stod en nyindkøbt Yamaha 250 i garagen)

Per’s uddannelse som maskinmester førte ham og familien til Dubai, først 4½ år hos Shell, så lige en sviptur til Malaisia og tilbage til Dubai i yderligere 4½ år, nu hos et betonelementsfabrik med ansvar for fabrik og transport, og det var netop Dubai der førte ham tilbage til cross sporten, via hans børn. Børnene begyndte at køre cross, med god succes, især datteren Ann forstod da at ”føre sig frem” i det fremmede, hun vandt som 6 årig over langt ældre drenge konkurrenter, noget der gav en del avisomtale. Sønnen Kenneth viste også rigtig gode takter, han blev nr. 2 i 50 cc ved de forenede Emiraters mesterskab, 3 år i træk, respekt til dig Kenneth.

Per fik startet op på noget ørken Enduro ræs og det viste sig at den nederste del af ryggen kunne holde til presset og han blev så god at han i 2006 vandt Baja Challenge i 40+ klassen, et løb der bedst kan sammenlignes med Grand National i DK, 3½ times Enduroløb, blot med 5 afdelinger, fordelt over 5 weekender, den sidste afdeling blev kørt med et brækket ribben og kroppen tapet ind i Gafatape, vist nok en beslutning han ikke helt var enig med hende han deler avis med, men han klarede sig ind på en anden plads, og vandt sammenlagt, godt gået. Hjemkommen fra Dubai, gik turen til ”hinsidan”, Sverige efter en Husqvarna 390, årg. 1980, der senere er blevet byttet ud med en nyere model fra 1983, på 250 cc, men stadig i Twin Shock klassen. Per er også aktiv i Twin Shock klassen for 125 cc, selvfølgelig også på Husqvarna, ligeledes fra 1983.

Per, vi ønsker dig vind i håret fremover, og håber du har mange gode crossløb i vente.

DCC

Husqvarna fan: Noget man kan vaccineres mod.

Østriger: For de uindviede stammer Puch motorcykler og knallerter fra Østrig.

Årg. 62: Den gode og stærke årgang.

Peberfugl: 80’er slang for en hundedyr motorcykel med få kubik.

Monoaffjedring: Dvs. at der kun er en støddæmper i bag

Væskekøling: Dvs. at i stedet for køleribber er der lavet et kammer omkring cylinder og topstykke, man fylder med væske, typisk bruger man vand til afkøling.

Ørken: Rygtet siger at der ”overvægt” af sandbaner i Dubai, men som nævnt kun et rygte.

Pers Bagdel: Det var rent faktisk ryggen der blev trykket godt og grundig sammen, men redaktøren valgte at krydre historien lidt i bedste BT og Extra blad stil.

 

 

 

 

Share the Post:

Andre Nyheder

DCC Update

Dansk Classic Cross (DCC), tager for alvor fat på sæson 2024, når 1-2 afd. af DM Classic løber af stablen

Read More