Flot sølvmedalje til DCC ved CMCdN

2015-READING-CMCdN-Team DCC

DCC var i sidste weekend stærkt repræsenteret ved CMCdN (Classic Moto Cross Des Nation) på Bennets Hill i Reading i England. Denne kulmination på sæsonen for ECMO løbene havde tiltrukket knap 150 kører fra 10 forskellige lande. Holdene er inddelt efter alder og køres i fem forskellige klasser – 35+, 50+, 60+, 66+ og 70+

DCC kunne desværre kun stille med hold i ”Kongeklassen”  i år, men sikke et hold vi så stillede med.

I 70+ klassen var Jens Bakmann Skovsen, Aage Nickelsen, Bendt Preus og Jimmy Smed klar til kamp mens Kurt Vad og Ole Nielsen bakkede op med det organisatorisk.

I første heat kørte Jens (kendt som “Verdens sejeste morfar”) en flot 3. plads hjem, tæt fulgt af Aage på 4. pladsen. Bendt hentede en 10. plads og Jimmy var lige efter på en fin 12. plads. Belgien var stærkt kørende i første heat, men DCC gutterne lagde sig flot på 2. pladsen efter første heat.

I andet heat var Belgien igen stærke med en 1. og en 2. plads men Jens B gav dem kamp til stregen og sluttede igen på en flot 3. plads. Aage faldt desværre lidt tilbage efter det flotte første heat og sluttede 10’ere. Til gengæld kørte Bendt sig tre pladser op og sluttede 7’er i andet heat. Jimmy holdt placeringen fra første heat og sluttede igen 12’er og dermed var den samlede 2. plads sikret.

Stort tillykke til DCC kæmperne der forsvarede de rød hvide farver på flottest vis.

2015-Reading-Price-09

 

Share the Post:

Andre Nyheder

Orp Le Grande

Hej DCCère. Til jer der kunne være interesseret i at deltage i dette race, hermed lidt info.Sidste år 2024 var

Read More

Nekrolog

RIP     Nels Juul Rasmussen har taget den sidste runde. Nels var en passioneret motocross mand, de første mange

Read More