Classic motocross des Nations Mortimer England.
Ventetiden er ovre. Så nåede vi til årets højdepunkt. Motocross des Nations. Det var i år i England, på Bennets Hill nær Reading. Det er en velkendt bane. Vi har været der to gange før til EM. Den er meget velegnet til classic. Der er nogle store sving , og der er der gas på. Der er ingen store hop. Der er kun 4 små hop, og det er alle med fuld gas i højeste gear ud over. Det er F…. G…… sjovt. Det er ikke så tit vi gamle prøver det. Så er der lidt skov med nogle stejle op og nedkørsler, og et enkelt forbandet skarpt sving, hvor der bliver nogle store huller lige efter. Det sving var et problem for mange. Mig selv inklusive.
Jeg ankom til banen torsdag middag. John Dowse fortalte at der havde været et frygteligt vejr i England den seneste tid. For en uge siden kunne de ro i robåd nede i skoven. Og vejrudsigten var noget blandet. En sagde tørvejr lørdag og en sagde regn.
Om torsdagen var banen meget blød, og der var ikke meget tørring i luften. Men vi slap med skrækken . Banen blev rigtig god. Kun nede i skoven blev der nogle dybe spor.
Det er ikke en permanent bane, så der var lavet et stort forarbejde. Der er banket mange pæle i jorden. Hele arrangementet var glimrende.
Desværre kunne Danmark kun stille hold 70+ ??????
Vi havde fået den mindste plads stillet til rådighed. Vi kunne knapt være der, og ved siden af os var der et stort græsareal, hvor der kun var få biler.
Fredag formiddag var hele holdet samlet. 4 kørere Jimmy Smed, Bendt Preus, Aage Nickelsen og Jens Bakman Skovsen + 5 servicemedarbejdere, og alle havde en vigtig rolle i teamet. Kurt Vad var Team Manager. Ole Nielsen var Chefmekaniker. Bente Smed var Liste og resultatansvarlig. Lone Skovsen var trøjeansvarlig. Og Annette Vad var ” Skaffer”.
Fredag eftermiddag kaldte skafferen til samling. Og ud fra campingvognen kom ni tallerkener fyldt med alskens lækkerier. Det var alt sammen noget hun havde skaffet fra de bedste lokale delikatesseforretninger. Det var helt overvældende. Det var lige før vi fik tårer i øjnene over sådan en omsorg. Efter det var der ikke noget der kunne gå galt.
Under træningen havde både Jimmy og jeg lidt problemer med tændingen, men det var godt at det var under træningen og ikke under løbet.
I pausen skulle der være demonstration af past masters. De havde samlet en imponerende flok . Jeff Smith – Dave Curtis – Bill Gwynne – Andy Lee – Gerry Allen – Bryan Sharp – Triss Sharp – Don og Derek Rickman – og John Giles. Sidstnævnte tidligere fabrikskører for Triumph og nu 86 år.
Lige før præsentationen af kørerne så vi at de var inde i teltet. Vi stod lige udenfor, da Jeff Smit kom ud og gav hånd. Han ville fotograferes med det danske landshold.
Jens spurgte om han kunne huske Volk Mølle ? “Yes, verdens bedste moto cross bane. Jeg vandt vist et løb der”. Det kunne vi bekræfte. Jeff sagde at så pæne var danskerne ikke i gamle dage.
Så kom Don og Derek Rickman ud. Dem kunne vi fortælle at hele det danske landshold kørte på Rickman Metisse motorcykler. Det kunne de lide at høre, så de ville også fotograferes med det danske landshold.
Vi var alle klar til første heat. Og det gik glimrende. Jens blev nr 3 Jeg blev nr 4 Bendt blev nr 10 og Jimmy blev nr 12 . Belgierne var skarpe med nr 1 -2 og 5, men vi var 5 point foran englænderne. Så den skulle vi nok køre hjem.
2. heat startede også godt. Jeg troede at jeg havde taget starten, men lige før første sving kom de to belgiere strygende indenom, og kort tid efter kom Jens forbi. Så det så godt ud 3 og 4 igen. Og det holdt lige til vi kom ned i skoven. Så kom problemerne, og det var desværre med mig i skurkerollen. I det svære sving rundt om træet gik cyklen i stå. Så 4. pladsen blev til en 14 plads før jeg kom i gang igen.
Jeg følte at jeg havde ødelagt det hele for holdet. Jeg fik mig kørt op på 8. pladsen ifølge Bentes omgangslister, og havde overhalet 2 englændere så jeg troede at jeg havde lavet skaden god igen. Men på sidste omgang skete det igen. Samme sving. Først kom Bendt forbi. Så en englænder og en hollænder. Jeg kom hurtigt i gang igen, så jeg var ikke mange sekunder efter de to da vi kom ud af skoven. Derefter er der et langt lige stykke, og for enden af det var jeg lige i hælene på dem. Og det var 2. sidste sving. Hollænderen havde for meget fart på, så han kørte udenfor banen, så jeg lagde an til at overhale englænderen, men så fik jeg stukket et gult flag ud lige for næsen af mig. Hvad var nu det, for vi var forbi hvor hollænderen røg ud, men et gult flag skal respekteres. Der kunne være noget andet. Først i næste sving kunne jeg se at der ikke var noget. Og det var sidste sving. Men da var det for sent. Jeg var 4 tiendedel sek efter englænderen i mål. Det var en helt klar fejl med det gule flag. Resultatet af 2. heat. Jens nr 3- Bendt nr 7- Jeg nr 10 og Jimmy nr 12.
Og så blev der regnet. Første udregning var vi klart bedre end englænderne, men kunne det nu passe. Anden udregning var vi 2 point foran . Lettelse.
Senere kom vi i tanke om at det ikke bare var de 3 bedste fra hver heat. Det var de 6 bedste resultater af 8. Så det kunne godt være 4 resultater fra det ene heat og 2 fra det andet. Jeg tror ikke at der var nogen der havde energi til at regne det ud. Vi håbede bare på det bedste.
Til præmieoverrækkelsen blev vi lettede da England blev kaldt op til 3. pladsen. Så var 2. pladsen hjemme. Vi kom op på podiet og fik vores velfortjente præmier.
Og det var ikke King Size. En 3 præmie til en DM afdeling er betydelig større end vores 2 pladser. Men vi var alligevel stolte alle mand.
Så trådte Skafferen Annette i karakter igen. Fra en pose under bordet trak hun en flaske Champagne og rigtige Champagneglas. Og så blev der ellers skålet , og vi forsikrede hinanden om hvor gode vi var. Hurra for Annette . Jeg håber Lars Lykke sætter hende på finansloven næste år. Vi må heller ikke glemme Kurt. Han lavede et fortrinligt stykke arbejde som Team Manager. Og om søndagen repræsenterede han Danmark på bedste vis ved det årlige ECMO møde. Og han sørgede lige for at Randers får VM i 2017. VM i 2016 foregår i Nordirland. De lovede et større telt end det englænderne havde . De ville også skaffe billige færgebilletter . Og så ville de lave et løb vi aldrig ville glemme.
Om Søndagen var der løb for lokale kørere kun for Classic. Og der er ingen krise derovre . Der var mange helt unge kørere på BSA og Mathles . Der var også en totakt klasse, men det var ikke den største. Og banen var bare god , selv det trælse nede i skoven. Den var helt jævn , selv det svære rundt om træet. Der var et fint spor over en halv meter bredt og ikke særlig dyb . Havde vi bare kørt om søndagen.
Det var en lang smøre , men man behøver ikke at læse det hele. Man kan bare stoppe når man ikke orker mere. Så virker det på samme måde som OFF knappen hjemme på husalteret.
Vi ses i Silkeborg – Aage Nickelsen
