53 Års-løbet i Linkøping blev i den forgangne weekend afviklet med vanlig præcision fra Johnny Larsson og hans Team.
Alt var som det plejer at være og der var ingen problemer mht. FIM-licenser, rart at dette var afklaret inden løbet.
Kø ved tilmeldingen, der er tid til at gamle historier friskes op og fortælles igen…
Det er en stor oplevelse at være til Års race i Linkøping og det kan klart anbefales til alle som interesserer sig for Motorcykler.
DCC var pænt repræsenteret til løbet af både stamgæster, men andre var med for første gang i det store udland.
I OLT-klassen deltog Cai Larsen og kom på en 3.plads, Mogens Jensen 4. plads, Kurt Lassen 6. plads, Olav Birkemose 8.plads, Bendt Preus 13.plads.
I JST 60+ klassen deltog Ebbe Jørgensen og kom på en 5.plads, Skot Bro Sørensen kom på en 6. plads, Per Jørgensen 8.plads.
I JST-OPEN deltog og vandt Flemming Vad, Henrik Andreasen 5. plads, Søren Østergaard 6. plads.
FV #112 bidrog som vanligt med lidt ekstra spænding. Sommetider er det frigear eller brillerne, men det var måske tid til fornyelse…fordi FV havde udfordringer med en hidtil uhørt mager blanding af benzin og luft i “forgasseren”, det viste sig dog at virke bedre hvis FV ændrede indstillingen af BSA’en fra Øko-mode til Sport(ved at tænde for benzinen). Senere var der behov for ekstra kick i starteren, givetvis grundet en fejlbetjening fra FV, men dette blev også løst ved at trille BSA’en ned af bakken hvor oxygentrykket var mere passende for start af B-Victor racer.
Henrik Andreasen konstaterede med rettidig omhu at YZ-stellet i nogle små aflange felter havde opbrugt sin levetid, Henrik modtog forstærkning i form af en RM, dette ses tydeligt på resultaterne i de følgende heats.
I sidevogn blev Ib Hansen & Peter Madsen nr. 11
I 50ccm klassen deltog Brian Thomsen og Benny Lorentsen, de blev hhv. 13 og 16.
I TS +50 var der mange deltagere fra DCC: Per Møller Jensen blev samlet nr. 7, Jan W. Nielsen nr. 8, Finn Wagner nr. 15, Torben Sadolin nr. 19, Per Sadolin nr. 21, Jens Jørgen Pedersen nr. 21, Niels Jørgen Thomsen nr. 29.
I TS -50 Deltog Jesper Lassen og blev nr. 6, Michael Gjaldbæk nr. 10, Kenneth Sadolin nr. 11, Lars Peter Jørgensen havde ikke heldet med sig, den weekend skal vist bare i glemmebogen…
I EVO + 50 Vandt Bjørn Gade, Per Lodal Hermansen nr. 3, Niels Bumle nr. 5, Flemming Vad nr. 6, John Egholm nr. 19, Torben Nødskov nr. 23, Ove Hansen nr. 24.
EVO – 50 Morten Justesen kom på en 6.plads, Thomas Nielsen nr. 18, Gunhild Lee Pedersen 33. plads.
Samlede resultater i EM
EVO +50
Tillykke til Bjørn Gade med en kanon flot 1. plads, ligeledes tillykke til Flemming med en flot 3. plads begge i EM
TS50+
Tillykke til Jan W. Nielsen med en flot 2. plads, også tillkke til Finn Wagner som fik en flot 3. plads i EM
TS50-
Tillykke til Kenneth Sadolin med den flotte 3. plads i EM
JST OPEN
Tillykke til Flemming med 2. pladsen i EM
OLT
Tillykke til Cai med 1. pladsen i EM og tillykke til Mogens med 2. pladen og fødselsdagen
Ret til ændringer forbeholdes. Michael.