Hermed Referat fra Generalforsamling.
Vi håber inden længe at kunne præsentere datoer for DCC DM serie 2026.

Hedensted, den 07. november 2025.
Dansk Classic Cross.
Indkaldelse til generalforsamling,
fredag den 7. november 2025 kl. 19.00.
Ordinær generalforsamling afholdes hos Flextek A/S,
Kildeparken 30, 8722 Hedensted.
Dagsorden/Referat:
- Valg af dirigent.
- Niels Jørgen Thomsen blev valgt
- Valg af referent og 2 stemmetællere.
- Michael Gjaldbæk blev valgt
- Peter Nørgård blev valgt
- Finn Wagner blev valgt
- Formandens beretning, som stilles til forsamlingens godkendelse.
Det har i DCC været et år med fuld fart på.
3 DM afd. før sommerferien, og 6 udenlandske løb, herunder Cemar og ECMX turneringerne, hvor flere af vore Classic kører deltager.
Vi har pr. tradition afviklet en afd. af Cemar løbene hvert år, her i DK. Aalborg Motor Klub har været vært de sidste mange år, og hermed tak til klubben.
Efter sommerferien var det 2 DM afd. og igen 6 udenlandske løb.
ECMX turneringen er den største rent deltagermæssigt med op til og over 300 kører. Det giver et sus i maven når der rykker 40-50 mand afsted i et heat, det går lidt inden vi kan præstere dette antal til DM classic serien.
Det største enkelte løb som DCC i 2025 har deltaget i, er så absolut det traditionsrige Orp Le Grande løb i Belgien, der afvikles i august måned. I år med knap 700 deltagere fordelt over 2 dage, moderne om lørdagen og Classic søndag.
De ældre VM stjerner er at finde dernede, Gebores, Lackey, Martens, Velthoven og mange flere. Der køres et enkelt heat, for dem, af disse mænd, der stadig er i stand til at kravle på cyklen.
I år var DCC repræsenteret med ikke færre end 5 teams, hvor Team Caprani, med Mikkel himself og de 2 sønner Tobias og Silas, var med i EVO Trophy klassen. De blev som det bedste resultat fra Dansk side, til en fornem 3 plads.
Det er de helt hårde drenge der deltager på Orp. Total set, er det en stor oplevelse at være med på Orp, hele byen er indhyllet i MotoCross denne weekend. Prøv det.
Der var til sæson 2025 planlagt en Supportklasse til vore DM stævner, netop for at gøre det mere attraktiv for de enkelte klubber at arrangere Classic løb. Det har været med blandet succes med denne support klasse, som er tiltænkt C125 Maxi open.
Der har manglet omtale og promovering, at der er åbnet op for dette.
Vi i DCC ser det som et positiv tiltag, da vi nok kan se at far er med sønnen ud, og måske får lyst til at grave den gamle crosser frem igen.
Vi håber at der fra DMU`s side vil blive gjort mere ud af, at denne supportklasse er med, det kunne jo evt. køres som en lille turnering, hvor der som nu er præmiering på dagen og yderligere kunne der være en samlet vinder for de 5 løb.
DM løbene har som noget nyt været beriget med godt vejr på dagen til hver løbsdag, det har været topklargjorte baner vi har mødt og klubber der har lagt alt, i at det skulle blive en go Classic dag.
Finalen i Svendborg var vi dog udfordret på. Det havde regnet i ugen op til, og gjort at banen var mere eller mindre bundløs. Men en kæmpe indsats fra baneteamet gjorde, at det var muligt at afvikle den første runde.
Dagen blev afsluttet på bedste vis med pokaler, DM medaljer og kranse, og til sidst fælles spisning, det endte alligevel ud med at blive en weekend der lever op til vort slogan:
Dansk Classic Cross, det er os der oser af go stemning.
Tak til de arrangerende klubber i 2025 Hedeland/Randers/Næstved/Nordals og Svendborg.
Klassen som vi slog i gang forrige år EVO Pre 02, har ikke helt levet op til vores ønsker om en betydelig fremgang i deltagerantallet til DCC racene.
Der er henover sæsonen arbejdet med nye tiltag, om en ændring af klassen, til EVO Pre08.
Kørerne har været involveret, der har været rundspørge, man kunne indsende forslag til bestyrelse, der er arbejdet med oversigt over medlemmers alder, omgangstider, klasse sammenlægninger, skelen til udlandet og meget mere.
Vi håber virkelig at ramme plet denne gang. Der holder rigtig mange cykler af denne årgang rundt om. Samtidig vil også ramme en større del af de tidligere evt. kommende deltagere, da det nok er de årgange på cykler, hvor der kan være flest potentielle nye deltagere, med interesse for Classic.
De gamle Classic klasser og Twin Shock klasserne, har kunnet beholde momentum i antal deltagere men tilgangen her er ikke stor.
Det ender ud i en ny klasse der benævnes EVO pre08, men meget mere om dette senere. Forslaget om denne klasse ændring blev præsenteret på DCC Generalforsamling 07 november.
Vinterhalvåret står for døren, og flere er allerede i gået i laboratoriet for at viderejustere classic cyklen, nogle er i gang med at bygge ny model og drømmer igen drømme, om at være den, der er først henne i svinget.
Uanset, er det interessen, hyggen og stemningen med de gamle classic cykler der gør at man fortsætter, og at der hvert år kommer nye deltagere frem. Nogle steder rundt i landet, har man skrue sammen værksteds aftner, hvor alle bliver endnu mere beriget med de gode historier.
Nye tider i DCC, ja i år kom vi på DMU Online tilmelding og det gik jo alligevel. Fra 2026 er DCC ikke længere repræsenteret med egen tidtager og tilmelding.
Dette ligger nu ved klubberne, hvilket vi tror positivt på.
DCC er dog stadig med bag linjerne på det organisatoriske plan med løbsplanlægning/reglement/Tidsplan/Teknisk kontrol og mere.
På generalforsamlingen blev der afholdt valg, og formanden Kurt Vad valgte at takke af efter mange års frivillig arbejde i DCC. Det har været en fornøjelse at være med, det har givet rigtig mange venskaber og oplevelser både herhjemme og i udlandet, siger Kurt
Den nyvalgte formand Torben Friis har lovet at bringe DCC godt videre, i samråd med en arbejdsom bestyrelse, der har mod på de næste årer, og har i sinde at bevare den gode DCC ånd, så vi kan bevare vores slogan:
Dansk Classic Cross, det er os der oser af go stemning!!
Beretningen blev godkendt. Af Generalforsamlingen.
- Forelæggelse af det reviderede regnskab, som stilles til forsamlingens godkendelse.
- Torben delte regnskabet rundt og gennemgik punkterne.
- Onlinetilmelding er et krav fra DMU og afregningen ligesom andre DMU-løb.
- Torben delte regnskabet rundt og gennemgik punkterne.
Regnskabet blev godkendt af Generalforsamlingen.
- Behandling af indkomne forslag:
Vejledende afstemning på antal gældende Heat:
8 af 10; 22 stemmer.
9 af 10; 6 stemmer.
10 af 10 15 stemmer.
- Fastsættelse af næste års kontingent.
- Forslag om kontingentstigning fra 300 til 350kr., blev vedtaget.
- Hvis man ikke betaler kontingent i DCC, kan DCC vælge at køreren skal køre med et vilkårligt kørernr. Over 900.
- Foreningens fremtid.
Dette er en del af formandens beretning.
Administrative, sportslige og tekniske emner.
Under dette punkt kan emner behandles, men bindende afgørelser kan ikke træffes.
Alle indlæg går videre til DCC’s bestyrelse, eller DCC’s sportsudvalg.
Bestyrelse og sportsudvalg vurderer senere de fremførte indlæg,
og bestyrelsens/sportsudvalgets stillingtagen medtages i bestyrelsesreferat/sportsudvalgsreferat.
Vejledende afstemninger kan gennemføres.
Emner til behandling må gerne indsendes til DCC’s formand.
Punktet opdeles i:
7a. Administrative emner. F.eks. tidspunkt, og sted, for næste års generalforsamling.
Medlemsnumre = startnumre.
7b. Licens. Alle emner vedr. licens.
7c. Sportslige emner: Aldersklasser, maskinklasser.
Stævne-afvikling.
Holdudtagelse.
7d. Tekniske emner: F.eks. baghjuls-affjedring.
Startnumre.
Niels Bumle Arildtoft fremlagde forslag til ny EVO klasseinddeling:
Mogens Nielsen synes ikke det er en god idé at EVO cykler skal køre sammen med super EVO-cykler.
Ole Andersen: forslag om ændring af klasser kunne hellere være flere aldersinddelinger.
Christian Løvenfelt: kommentar til kritik af klasseinddelinger, mange skifter Org. Affjedring til f.eks. WP gafler.
Søren Møller Ebbesen synes det er et godt forslag.
Der er flere som ikke kan lide at køre sammen med unge hurtige kørere.
Jimmy Jørgensen synes at det er godt med flere forskelle aldre, men der skal også være en klasse til EVO cykler og unge kørere.
En ønskede at opdele EVO 125 i aldersklasser.
Niels Bumle og de fremmødte EVO kørere satte sig sammen ved Generalforsamlingens afslutning og debatterede evt. inddeling af EVO klasser.
- Valg af Formand Vælges for 2 år.
Kurt Vad ønsker ikke genvalg; Torben Trapp Friis stiller op som Formand, Torben blev valgt.
- Valg af 1 bestyrelsesmedlem. Vælges for 2 år.
Niels Arildtoft Hansen er på valg. Genvalgt
- Valg af 1 bestyrelsesmedlem. Vælges for 2 år.
Per Møller Jensen er på valg og ønsker ikke genvalg;
- Valg af 1 bestyrelsesmedlem. Vælges for 2 år.
Morten Juul Rasmussen stiller op han blev valgt
- Valg af 1 bestyrelsessuppleant. Vælges for 1 år.
John Egholm blev valgt.
- Valg af 2 revisorer. Vælges for 1 år
Peter Nørgård er på valg. Genvalgt
Finn Wagner er på valg. Genvalgt
- Valg af 1 revisorsuppleant. Vælges for 1 år.
Jens Jørgen Pedersen valgt.
Karin Orluff forventes udpeget som forretningsfører af bestyrelsen.
- Eventuelt.
Kontingent opkrævning kan prøves udført via Mobilepay.
Aage Nickelsen synes flere bør køre EM
Jan W. Nielsen ønsker at holde en afdeling af Classic DM som en del af MCS 100 års Jubilæum, han har problemer med at skaffe flagposter nok og spørger generalforsamlingen om det er muligt at der kan samles 15 flagposter fra DCC til Moderne cross om søndagen.