2. afd af EM i Westerhausen
Efter Tjekkiet kørte ca halvdelen af os hjem for at vaske underbukserne, mens resten tog på sightseeing.
2afd skulle køres i Westerhausen, lige i udkanten af Harzen.
Vejen til banen var spærret af vejarbejde, men vi havde set på nettet et kort med to alternative veje til banen. Den ene vej gik over Quidlinburg , men der skulle være noget historisk ” spektakel”, så byen næsten var spærret af. Det var omkørsel på omkørsel på omkørsel. Den anden vej var også svær at finde ud af.
Næsten alle havde været nede at vende i en grusgrav, eller kørt rundt på markveje, eller bakket flere km med campingvogn
Vi kunne kun komme til banen ved at køre ned ad en vej , hvor der stod indkørsel forbudt !!!
Det var et Friedhelm Gatzer løb , så skilte var der ingen af. De var sparet væk.
Efterhånden fandt alle banen, og det var alle gengangerne fra Tjekkiet.
Fredag morgen tog Børge , Flemming og Kurt Vad , Martin Pedersen og Jeg ind til en lille by Zilly , ca 20 km fra banen, for at se et museum. Det var noget af en oplevelse.
Jeg har aldrig set så mange tons ragelse, iblandet mange interessante ting.
Der var både Europas største motorcykel, og Verdens største motorcykel .
Den var på 38000 ccm over 1000 Hk og vejede 5,5 tons. Motoren var fra en T55 kampvogn. Når man stod foran kunne man lige nå op til forlygten.
Indehaveren hævdede at den kunne køre.
Fredag eftermiddag var der instruktion, hvor et nyt flag blev præsenteret.
Et hvidt flag med et rødt kors. Det betyder at der er sket et uheld, og der er hjælpere på banen, og stedet må kun passeres i skridttempo. Hvis man ikke gør det er det udelukkelse.
Efter instruktionen bredte utilfredsheden sig. Der var meget, der ikke var i orden.
Ingen skiltning til banen. Vores affald skulle vi tage med os. Så kunne vi stille det på en rasteplads. Der var ingen miljøstation. Der var ingen vandingsanlæg.
Der var ingen drikkevand. Der var ingen El. De få toiletter der var blev først åbnet sent fredag eftermiddag, og toiletbesøg kostede 0,5 euro, selv om der står i reglementet at toiletbesøg skal være gratis.
Englænderne sagde. Vi kommer ikke mere hvis Friedhelm Gatzer arrangerer løb.
Men den store anhænger med øludskænkning var på plads, og det kan være en fordel, for hvis man har brug for Friedhelm, så ved man hvor man skal lede.
Og et stort VIP telt var der , og der var også en ” bikinipige” til at holde 15 sec skiltet.
Jo Jo det var internationalt. Men alt for kørerne var sparet væk.
1 start 35+
Her var FlemminVad eneste dansker. Han blev nr 6 i begge heat og nr 6 samlet.
Der var 21 til start.
2 start. 70+
Der var 24 til start incl. 5 danskere. Jens Bakmand Skovsen. Bendt Preus. Skot Bro Sørensen. Aage Nickelsen. Og Jimmy Smed. Det er sejt at Jimmy stiller op ugen efter det voldsomme styrt i Tjekkiet. Og alle i ryttergården var forbi for at spørge til Jimmys helbred.
Tysk fjernsyn var også lige forbi. Der var en journalist der havde fundet ud af at der var tre kørere med , der var 78 år. Det var han meget imponeret af, så Jimmy blev filmet og interviewet på kryds og tværs.
I første heat blev Jens nr 2. Belgiske Dandoy er en svær nød at knække. Bendt blev nr 6 . Jeg blev nr 9. Jimmy nr 17 . Og Skot nr 21.
I pausen var banen blevet vandet, så der var meget glat visse steder til 2 heat.
Da jeg kom hen mod et af de første sving, lå der to mand i røde og hvide trøjer.
Det var Bendt og Jens. Jeg var heldig at komme imellem dem uden at ramme.
Ellers havde vi ligget 3 danskere tilbage igen . Det skal vi have bedre styr på.
Jeg blev nr 11 samlet nr 9. Jimmy blev nr 16 sanlet nr 16 og Skot nr 18 samlet nr 19
Jens og Bendt udgik samlet nr 22 og 23
Næste start 66+
Her var Cai Larsen og Martin Pedersen i aktion.
Cai blev nr 2 i begge heat samlet nr 2 efter Nurminen.
Martin blev nr 4 og 5 samlet nr 5.
Martin lavede dagens stunt i andet heat. Han åd sig langsomt ind på Hans Polsworth.
På sidste hop før mål var det Hans der dukkede først op, men så kom Martin flyvende, sådan ca i 2 sals højde , og nappede Hans på målstregen
Alt i alt var det en lidt blandet fornøjelse , men hyggen er der ingen der kan tage fra os.
# 39 Aage