Portræt af Kurt Lassen, nr. 128

NR. 128 Kurt Lassen

OLYMPUS DIGITAL CAMERA  SONY DSC OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kurt er født og opvokset i Løvel ved Viborg. Så det er ikke svært at regne ud, hvor Kurt har interessen for motorsport fra, idet Løvelbanen i Kirkedalen var hans nabo.

Så da interessen skulle afprøves i praksis, blev der i 1963 anskaffet en temmelig brugt BSA, og så blev der ellers kørt derhjemme på marken og omkring hønsehuset, indtil BSAen måtte opgive ævret og stilles til side. Så skulle det være alvor, og baneprøve blev lagt i Horsens i 1966. I begyndelsen var det baneløb det gjaldt, bla. andet har Kurt kørt på både Aarhus og Skive travbaner.

I 1967 blev interessen for Moto Cross vakt, og med hjælp fra cross kørere som Mogens Rasmussen og andre kom han i gang med sporten. Efter at have deltaget i et Moto Cross på Roskilde Ring, var det nu den form for sport, der gjaldt.

Sæsonen 1968 blev kørt på en nyindkøbt 2 rørs 360 CZ, og det blev til et DM i Junior klassen på Hjørring banen. I 1969 skulle der så deltages i seniorklassen, hvor Kurt har opnået mange fornemme placeringer.

Kurt kørte CZ til 1972, hvor der blev skiftet til Maico. Kurt var med til det sidste løb, der blev kørt i Maj 1969 på Volk Mølle banen. Der blev herefter deltaget i masser af Cross og terrænløb. I 1979 fik han til Grand National, efter en hård kamp med en Svensker, en flot 2. plads.

I 1983 sluttede sæsonen brat, da Kurt kom slemt til skade med et ben, og det viste sig at skaden ville strække sig over hele resten af sæsonen, og måske næste med.

Kurt havde i mellemtiden stiftet familie, og det ville være vanskeligt at komme i gang igen, så han valgte at stoppe. Det har dog vist sig senere at det var samme familie der fik Kurt i gang igen, da drengene (Team Kurts møgunger) ville køre Cross, og det smittede selvfølgelig af på farmand, så i dag deltager Kurt og drengene i Classic Cross, Kurt på både Matchless og Maico.

SONY DSC

Kurt blev på generalforsamlingen i 2014, indvalgt i bestyrelsen for Classic Cross, og er indstillet på at gøre et stykke arbejde for vores sport.

Vi ønsker dig velkommen Kurt, og håber, du vil blive i Classic Cross sporten mange år endnu.

DCC

Share the Post:

Andre Nyheder

Generalforsamling DCC 2024

Hermed indkaldelse til Generalforsamling fredag d. 8/11-24. Der udsendes seperat indkaldelse til medlemmer via E-mail. Indkaldelse til DCC-generalforsamling 08.november 2024

Read More

DM Finale Næstved 28/9

NÆSTVED melder (ud fra gældende vejrudsigter) klar til DM classic lørdag.Banen er klargjort,og vil blive yderligere plejet,hvis behovet opstår.Vi håber

Read More