Nyhedsbrev og julehilsen

Nyhedsbrev 2023

DCC nyhedsbrev 2022

Hej alle DCC.

Et nyt år og dermed en ny 2023 Classic Cross sæson er på vej.

Som i kan se på løbskalender, er der masser af løb, bla. 5 DM Classic afd. Der er lagt op til en hel weekend med masser af race i Dall den 10-11 juni, hvor der bliver kørt Cemar løb som vi kender, der bliver kørt en afd. af VMX 50cc, alt sammen krydret med en DM Classic afd. Vi ser frem til denne weekend.

Vi ser også frem til de andre DM afd, hvor vi kommer rundt i landet, vi ligger ud, på FMS nye motorsportsanlæg ved Odense, wauw!!, derefter FAM på den fantastiske Kejserdal bane, AalMK Dall weekend , og så glæder vi os til VMcK Vordingborg, håber der holder tørvejr denne gang.  KMcK Kolding, ligger igen i år op til en fornem afslutning med finalen i DM Classic.

Vi ved, at de arrangerende klubber gør meget for at holde et race, masser af klargøring, banepleje, vanding, strøm udrulning, græsklipning, kantine og der skal også helst være rene toiletter osv osv,. Og ikke mindst de frivillige hjælpere/officals, der bruger en dag på Classic Cross.    Hatten af for vore DMU klubber!!!

DERFOR opfordrer vi selvfølgelig også til, at alle bakker op, om at deltage i de enkelte DM løb.

Vi syntes det tegner til at blive en spændende sæson, med masser af race, hygge og godt kammeratskab.

Der fremgår også af løbskalenderen, en del udenlandske løb.  Dem vi kender, og som vi har deltaget i, flere år i træk, er ECMO og Cemar løbene, samt Farleigh, og det er også dem vi prioriterer DCC DM datoer ud fra, når en løbskalender skal gå op, hvilket kan være en stor opgave. Det kan derfor ikke undgås at der kan forekomme sammenfald af datoer, med de andre udenlandske løb, der er med på listen.

Vil du rundt i Europa, er der masser af muligheder for at tilrettelægge nogle spændende ture, enten alene, men allerhelst sammen med Classic vennerne.  Vi gør opmærksom på, at ved deltagelse i udenlandske løb, skal du sikre dig, at dit DMU licens er gældende, men sørg også for, at du har tegnet en privat forsikring, der dækker farlig sport, hvis uheldet er ude.

Nu er hele vinteren til at gå og hygge i MC laboratoriet, bygge ny cykel, få den gamle opdateret osv. osv,

Et godt råd fra DCC Teknisk udvalg, sørg for at du overholder gældende teknisk reglement for en Classic cykel, intet er mere ærgerlig, end at stå med en færdigbygget, eller opgraderet cykel, og så den ikke kan godkendes, enten i den klasse den var tiltænkt, eller der er anvendt motorkomponenter/affjedring, eller andre dele, der ikke er tidssvarende til lige netop den model, du er i gang med. Du kan også stå og er ved at købe en cykel, hvor der måske kan være tvivl om årgang. Alt sammen giver det anledning til frustrationer, både for dig, men også dem der står og skal godkende, eller i værste fald kassere en cykel, ved det første maskinsyn.

Derfor opfordrer vi til, at du tager kontakt til DCC, vi vil gerne hjælpe dig med at afklare tvivlsspørgsmål. Tag gerne et par billeder, en kort beskrivelse og send til DCC, så vil vi prøve at hjælpe dig på bedste vis.

Når i nu er i gang, husk så lige at kontrollere at jeres lyddæmpning er i orden., tjek også at der ikke er oliespild, har du ikke allerede en miljømåtte, så er der go tid til at få hæklet en i, inden sæsonstart.

Det er særdeles vigtigt at vi i Classic også bidrager til, at vi overholder gældende miljø regler for Motorsporten i Danmark…

Og til godnat læsning, kan du læse vores reglement igennem, lige for at friske op hvad der er gældende.

Husk at et DMU Classic licens, kun giver adgang til træning på en Classic cykel, samt adgang til deciderede Classic løb.

Har du en moderne crosser at træne på, for at holde formen ved lige, SKAL du have et DMU kørerlicens, kategori enten 125+ A/B eller C.

På det sociale område, prøver vi på at overholde vores slogan:

Dansk Classic Cross, det er os der oser af go stemning.

Sørg for at vi bevarer den gode stemning, vi bliver heldigvis flere og flere, nogle skal måske lige finde ud af begrebet, Classic Cross, at det også omhandler at vi passer på hinanden, både på og udenfor banen. At vi respekterer hinanden, med de forskelligheder vi hver især besidder. Vær en god repræsentant for DCC.

Hjælp os, med at udbrede kendskabet til Classic Cross sporten i Danmark, vi prøver fra bestyrelsens side, at promote Classic på vores Dansk Classic Cross Facebook side, samt på vores classiccross.dk website.

Prik til en du kender der, der endnu ikke er kommet i gang, gi dem gode råd til at komme i gang, eller henvis dem til at tage kontakt til en fra DCC bestyrelsen.

Til slut vil vi ønske alle en Rigtig God Jul, og et Festeligt og Glædeligt Nytår.

På DCC bestyrelses vegne.

Formanden. Kurt Vad.

Share the Post:

Andre Nyheder

DCC Update

Dansk Classic Cross (DCC), tager for alvor fat på sæson 2024, når 1-2 afd. af DM Classic løber af stablen

Read More