Happy Christmas, War is over (if you want it)

Kære Alle

I ønskes alle en god jul og et godt nytår, med tak for det gamle, i er go’e at være sammen med.

Hov, hvor blev 2019 lige pludselig af?

Jeg sidder inde og kigger ud på en blå solskinshimmel, drømmer nok lidt om nogle tørre landeveje, 22 graders varme og en tur på ”fartjernet”, men der er kaffe i kruset, Springsteen er i mine ører, som han har været de sidste små 40 år, ro i huset, ud over fruens vejrtrækning på sofaen og ungerne kommer hjem om et par timer, det er nu også vældig hyggeligt, lad os håbe at solen er et godt tegn, her på vel nok årets korteste dag, lad os glemme alt om vejret de sidste fire måneder, basta.

2019 blev året hvor vi ”gennembrød lydmuren”, vi rundede for første gang 100 deltager, ved vores første DM-stævne på Svebølle banen, wauw, godt gået, en god milepæl at passere. Der er ved alle vore stævner stigende deltagerantal, det er så godt. En anden milepæl i DCC, er at vi har rundet 200 medlemmer, virkelig dejligt at der tilgang i vores ”bette” forening.

Vi har haft fem klubber der har arrangeret DM løb for os i 2019, tak til Svebølle, Sønderborg, Svendborg, Hedeland og Randers og sidst men ikke mindst tak til Aalborg for igen igen at afholde den danske afdeling af CEMAR-turneringen.

2020, hvad skal der ske, Aalborg afholder CEMAR turneringen, i forbindelse med DM skal vi  besøge Frederikshavn, Nord Als, Svebølle, Kejserdalen/FAM og endelig finale i Kolding, valget af baner er altid et svært punkt, vi har i bestyrelsen prioriteret at, det er vigtigt at alle kan deltage og ikke vælger en bane fra, på grund af underlaget, enten det skyldes rytterens formåen eller Motor cyklens ditto. Derfor er de helt tunge sandbaner fravalgt.

Super EVO, skal ”rulles” i gang til næste år, spændende om der dukker nogle nye cykler/medlemmer op.

Jeg ser frem til at vi mødes i Frederikshavn d 18/4, på forhåbentlig en gennemvandet bane og høj forårssol, ja i ved hvad jeg mener.

Sluttelig vil jeg sige jer alle tak for de timer og snakke vi har haft i år og endnu en gang ønske jer en god jul.

Vi ses d. 18/4 i Frederikshavn

Peter V

Formand

Dansk Classic Cross

PS: Husk nu, det er vigtigt at i brænder jeres lys i begge ender, mens i kan.

Share the Post:

Andre Nyheder

Orp Le Grande

Hej DCCère. Til jer der kunne være interesseret i at deltage i dette race, hermed lidt info.Sidste år 2024 var

Read More

Nekrolog

RIP     Nels Juul Rasmussen har taget den sidste runde. Nels var en passioneret motocross mand, de første mange

Read More