Opdateret 17/6: Indlæg fra formanden

17/06-20

Hej alle DCCere.

Nu går det mod lysere tider, hvad motorløb angår. Efter d. 8/8 er det igen tilladt at afholde motorløb, det vil sige at vi kan komme i gang med vores DM turnering. Sports kommissionen (SK) Moto Cross har besluttet at den planlagte løbskalender er annulleret, dvs. at alle DM løb, klubber og datoer er i spil igen, både moderne og Classic Cross.

 

Vi (DCC) har anmodet om at få lov til at køre DM på tre løbsdage, hvilket vi har fået. Pt. ved vi ikke noget om datoer og klubber endnu, kun at vi får tre dage med seks heat i alt, hvor af de fem vil være tællende til DM. Vi forventer at de tre løb køres i August og September så prøv at holde weekenderne fri i kalenderen indtil vi omkring 1/7 kender de tre DM løbs dage.

Ovenstående oplysning er kun for at i, kære medlemmer,  ved at der gang i noget. Når vi ved noget om datoer og klubber melder vi ud, men forvent ikke noget før omkring den 1/7.

Pbv Peter V

DCC, er det ikke dem der oser af god stemning.

Forslag til at udfylde ventetiden:

Køretræne

Kondi træne

Tilmelde sig til løbene på vores hjemmeside, det vil gøre livet lettere for Vibeke på løbsdagene.

OG VIGTIGST, betale klub kontingent, hvis i har glemt det.

————————————————————————————————

8/6-20

Hej alle DCC’ere

Det kommer nok ikke bag på jer at vi igen engang skal aflyse et DM stævne, desværre. DM på Svebølle banen d. 27/6 er aflyst, selvfølgelig pga Corona situationen.

Vi (bestyrelsen) holder møde i næste uge ang. resten af sæsonen. Vi håber at kunne komme med godt nyt, sidst i næste uge, kig med her på siden.

Pbv Peter Vestergaard

———————————————————————————————–

Kære DCC ere m.fl.

I en tid hvor vi mere eller mindre føler os som ramt af pest eller spedalskhed og Corona virus er på alles læber, ikke mindst mediernes, som stortrives, skal vi altså tage det alvorligt, det har krævet menneskeliv, sygdom, nedlukning af butikker, private og kommunale kontorer osv. osv. Forsamlingsfriheden er blevet indskrænket, max 10 personer må samles og med en vis afstand i mellem os, alt det har i hørt mange gange før.

Du skal høre hvad din Dronning siger,

det er faktisk ret fornuftigt, det hun siger, vi skal stoppe smittekæden og ellers opføre os ordentlig, med omtanke for vores medmennesker.

Dansk Classic Cross er selvfølgelig også ramt af ovenstående, der vil ikke blive afholdt DMU aktiviteter frem til d. 13 april.

Det vil sige at vores første DM afdeling i Frederikshavn samt CEC 1 og 2 (udenlands) er aflyst, pokkers ærgerligt, men det er de triste kendsgerninger. Vi følger udviklingen, melder ud så snart der er nyt, godt eller skidt. Jeg kan allerede oplyse nu, at der bliver ikke tale om en erstatning for DM afdelingen i Frederikshavn, vi i bestyrelsen blev enige om for et par år siden at vi ikke vil erstatte aflyste DM afdelinger, dels p.g.a. at i har sandsynligvis har planlagt jeres ferier, fødselsdage og andre begivenheder osv. efter vores kalender, men det er også tvivlsomt om kalenderen levner plads til et andet stævne.

Jeg håber vi alle ses d. 23/5 på Nord Als og håber i vil passe på jer selv og hinanden.

På DCC’s bestyrelses vegne

Peter Vestergaard

PS: Set lidt fra oven, i drone perspektiv, så er det måske et ydmygt offer vi her skal bringe, vore forfædre blev bedt om at gå i krig når der var krise, vi bliver stort set bedt om at sætte os ned og gøre ingenting.

PPS: Vi kunne bruge ventetiden på at spekulere over, hvordan vi fortsætter den gode tone med at vise solidaritet og medmenneskelighed overfor hinanden.

PPPS: Dansk Classic Cross, er det ikke dem ”der oser af god stemning”

Share the Post:

Andre Nyheder

Nyt fra DCC 2025

Nyt fra DCC   Nyt fra Dansk Classic Cross. I Dansk Classic Cross (DCC), er vinterhalvåret gået med klargøring til

Read More

Orp Le Grande

Hej DCCère. Til jer der kunne være interesseret i at deltage i dette race, hermed lidt info.Sidste år 2024 var

Read More