HVA Historie

https://classiccross.dk/wp-content/uploads/2024/03/HVA-Historie.odt

HVA og min historie DK 1970-82

 

Hvorfor Husqvarna, hvad er det det er skyld i at det svenske mærke var så stærk både internationalt og i Danmark i 70`erne og i begyndelsen af 80 èrne og hvorfor var det den motorcykel der blev den jeg brugte i de 10 år fra 1972 til 1982?

 

I 1970 overtog Finn Ingemann importen til Danmark. Finn var aktiv kører, ung og med lyst og evne

 


Billede fra FI Motors hjemmeside, Moto Cross Des nation først i 70èrne, Finn er nr. 2 fra højre, udover ham er Per Larsen, John Hemmingsen, Bjarna Jørgensen og Leif Sørensen.

 

 


                                          USA brochure fra først i 70`erne

 

Til at få en velfungerende forretning op at stå. Heroppe i Hjørring var Knud Meyer den der solgte lidt motorcykler til dem der startede, normalt en gammel CZ, derudover købte man et par militære snørestøvler, en Tommy hjelm fra Arne Nielsen og et par arbejdshandsker, så var man klar. Min første cykel var en CZ, dog ikke købt ved Meyer, en fin 69èr der ikke kunne slides op, primært fordi den var umulig at starte! Dobbelt tænding med 2 platinsæt, og fugtigt vejr var noget der ikke kunne arbejde sammen! Da jeg havde løbet med den i et halvt års tid, var tiden inde til at komme videre, derfor købte jeg en 70`er 250 ved Finn Ingemann, den var også med platiner, men kunne dog starte en gang i mellem. Efter et lille mellemspil med en 125 Suzuki TM, var det derefter  HVA der blev mit mærke. I 1968 fik Flemming ”posten” Nørgård fra Hjørring en ny 250 HVA som han huserede på indtil han sluttede først i 70èrne, her er et billede fra dengang. Flemming kender de fleste i sporten, han er stadig aktiv i HJMS, æresmedlem og fanebærer og hjælper ved alle arrangementer, og en herlig lun vendelbo.

 

 

Husqvarna mærket var velkendt, Sølvpilen var en succesfuld konstruktion, en letvægtsmotorcykel med en 2 takts motor af  eget fabrikat, en fin konstruktion der var basis for ISDT maskinerne og Cross cykler i slut tresserne, så succesfuld at Torsten Hallman vandt flere VM i de år hvor moto cross sporten blev mere og mere populær. Fabrikken i Huskvarna var blevet for lille til den øgede produktion, og man flyttede derfor i 1969, til en nyetableret fabrik i Ødeshøg ved Vatterens nordspids, nu skulle der satses, det kan bl.a ses af at der i 69 blev produceret 2500 cykler, og at det tal i 1970 var blevet fordoblet til 5000 stk.   I USA var 125 klassen på fremmarch, og da 50-70 % af alle HVA cykler blev eksporteret dertil, var det let at tage en beslutning om at udvikle en ny 125 èr. Motoren var en helt ny konstruktion, med en 6 trins gearkasse, og med gearpedalen i venstre side! Effekten var ca. 20 hk, den var også forsynet med ny cylinder og krumtap. Hjulene var fuld nav, med den var med smallere tank, og bolten der holdt tanken på de gamle var fjernet, det var en god ting, idet den bolt var placeret således at hvis cyklen slog opad var bolten meget tæt på de ædlere dele på føreren, og det gjorde nas at få dem banket op i bughulen! I 250 og 500 klassen var motorerne stadig af ældre konstruktion, produktionen var dog stor, i 73 blev der produceret over 10.000 cykler I 1974 skete der noget, der kom en helt ny 250, med motorhalvdele i magnesium, nyt stel med støddæmperen flyttet lidt frem så det gav en vandring på 145 mm. I 500 klassen lavede man en 360`er, og den duede med Mikkola bag styret, konstellationen vandt VM i 1974. I Danmark var Husqvarna også med helt fremme, Finn Ingemann var ubeskeden nok til at vinde 250A klassen, i 500 klassen vandt Arne Lodal på Maico, men Leif Sørensen blev 3èr  og Børge Vad blev 4èr begge på Husqvarna. I 1975 var den nye Husqvarna helt opdateret, skråtstillede støddæmpere, stadig 74 motoren, men nu med reed-ventil. Produktionen faldt dog til 8000 cykler.

 

Jeg fik min første nye cykel i 1974, jeg købte en 125 HVA, dog ikke ved Finn Ingemann men ved FF service i Lemvig. Finn Falck der havde forretningen havde en søn, Tonni som vi havde dystet med, og med lidt spons blev det der handelen blev indgået. Samme Finn har jeg mødt flere gange siden, han boeder nu på Fyn, men er nu afgået ved døden. Det første jeg og min racerven Jens Jørgen Pedersen gjorde var at save stellet over, vi flyttede støddæmperne længere frem, det var en øvelse de fleste gjorde på den tid, vi var inspireret af de VM cykler vi læste om, der stod støddæmperne lodret. Cyklen gik godt, dog havde den en dum ide med at drukne når man pølede ind i et sving og ikke havde nok omdrejninger på, så stod man der i et minuts tid med gasseren i bund. Det blev dog løst ved at finde en Mikuni karburator. Nu var jeg klar til at give den gas i 1975, det gik godt, Søren B var dog urørlig, men i kval. Vest endte jeg som nr. 3 bag Søren og Jørgen Weinrich, jeg var dog uheldig at brække armen i Sønderborg, 4 uger før finalen, jeg pillede dog gipsen af til finalen i Næstved, jeg sluttede som nr 12, men med kval resultatet og en 6 plads i landsturneringen rykkede jeg op i A  klassen til sæson 76.

 


                                     Mig i DM finalen i Næstved 1975.

 

Husqvarna var klar til 76 sæsonen, 2 havde fået fabrikskontrakt, Heikki Mikkola i 250, og Brad Lackey i 500 klassen, og Mikkola gav alle andre baghjul, og blev verdensmester. En Husqvarna 125 kostede 8.520,00, godt 1.000 mere end en Bultaco og godt 2.000 mere end Suzuki RM125A, japanerne kom med billige cykler, der var helt på toppen kvalitetsmæssigt, men de manglede måske lidt ”historie” i forhold til de europæiske mærker. Men det varslede en ændring til fordel for de japanske cykler.

    
    
 


                                                                                                                                                         360 1976

Brad Lackey på 360 1976

 

Sæsonen i DK var præget af HVA, i A klassen vandt Finn Ingemann igen 250, Leif Sørensen blev 2 èr, i 500 klassen vandt Arne Lodal foran Frank Svendsen. Kun i 125 var der et andet mærke der blandede sig, John Hemmingsen vandt på sin KTM foran Søren B på Bultaco, John Andersen ”Kokken” blev 3 èr på sin HVA, og Bent Larsen blev 4 èr, også på HVA.

 


                                                  Håkon Carlquist på HVA 1977, stadig som privatkører.

 

I 1977 skete der noget, Elektrolux overtog Husqvarna, nok primært for at samkøre de to linier af hårde hvidevarer, men de fik jo også lige en motorcykelfabrik! Der skete ikke noget i første omgang, men i 1978 blev den 27 årige Leif Johansen ansat som chef for MC divisionen der samtidig blev udskilt som en selvstændig enhed direkte under Elektrolux. Samtidig blev den sidste del af produktionen flyttet fra fabrikken i Huskvarna til fabrikken i Ødeshøg. Den nye chef var fuld af initiativ, nu skulle der ske noget. Flytningen af produktionen gav dog lidt indkøringsproblemer der gav nogle kvalitetsproblemer, der dog ikke gav alvorlige skrammer.

 125 77 model kom til Danmark i efteråret 76, mens 250 èren kom 4 dage før jul. I 500 klassen var HVA èn nu en 390`er. Der var ændring i stel, affjedring og udstødning, de skriver at den er en ”fuldstændig kopi af Mikkolas VM cykel fra 1976”. Denne cykel står på Huskvarna museet, og jeg syntes bestemt den ligner den nye 77 250 jeg købte! Prisen for en 250èr var 10.950,00, men man kunne få en Suzuki 250 B for 8165,00, der var nu pres på priserne. Bultaco 250 MK 10 kostede 9676,00. Blot som et kuriosum kan oplyses at en CCM 498 kostede 16520,00! Flot at Finn Ingemann kunne holde salget oppe, det handlede selvfølgelig også om at cyklerne kørte godt og der var fin adgang til reservedele og service, Finn var jo på banerne med bussen. Mikkola var flyttet til Yamaha, måske var det derfor der blev mulighed for fabriksstøtte til Arne Lodal og Frank Svendsen. Resultatet i DM èt var forrygende godt for Husqvarna, i 125 var de 3 bedste på HVA, Ole ”Myggen” Svendsen blev nr 1, Kokken nr. 2 og Jørgen Weinrich nr 3. I 250 tog Finn igen mesterskabet, næste HVA kører var Jens Andersen på 5. pladsen. I 500 klassen var de 4 forreste på HVA, kørerne var Arne Lodal som DM´er og derefter Frank Svendsen, Kim Mortenen og Jacob Bladt. Internationalt var det nye tider, ingen HVA´er blandt de 10 første i 125 klassen, Carla blev, som bedste HVA kører i 250, nr 8, her blev Arne Lodal nr. 30 med 5 point, jeg mener det var den sæson hvor han brækkede armen. Der var heller ikke HVA blandt de 10 første i 500 klassen, men her kørte Frank Svendsen imponerende 10 point hjem, og blev samlet nr. 17.

 

 
  


                                                                 250 fra 1978

 

1979 modellerne var klar til levering i november 1978, prisen var for en 250`er 11.446,00, altså en prisstigning igen. Forbedringerne var, at der kom Øhlin bagdæmpere, 38 mm Mikuni karburator og 17” baghjul. Prisen på japanerne kom nu med op, en Yamaha kostede 12.846,00. Bultaco var billig, kun 9.860,00. Der kan lige nævnes at en Kramer 250 kostede 16.354,00! Nu skete der noget igen, Carla vandt VM i 250 klassen på sin Husqvarna, og imponerende nok var det Arne Lodal der var bedste HVA kører i 500 klassen, han blev nr. 13, lige foran Håkon Andersson!

 

    
    
 


                                                                 250 fra 1979.                               Carla i 79    

 

I DM serien var bedste HVA kører i 1979 faktisk min racer makker Jens Jørgen Pedersen på en 16. plads, japanerne og KTM havde for alvor taget over. I 250 gik det bedre for HVA med 3 på de første pladser, Finn Ingemann vandt igen, foran Leif Sørensen og Kjeld Hansen. I 500 klassen vandt Arne Lodal.

 


                                                                 Jens og min 250 fra 1980

 

I 1980 blev min anden racer ven Finn Wagner bedste HVA kører mener jeg, min kilde ”Motorbladet” valgte ikke at sætte MC mærke på oversigten, så jeg håber at han kørte HVA det år, og at nogen af de foranliggende ikke kørte HVA! Han blev nr. 15. Men Finn Ingemann vandt igen 250 klassen, og han kører med sikkerhed HVA! I 500 klassen blev Arne Lodal nr. 2. I VM serien var den eneste top 3 kører i de 3 klasser på HVA, bulgarske Dimitar Ranguelov som blev treer i 250 klassen.

 

I November 1980 kom de nye 1981 modeller på markedet, 125 lignede 80 modellen, der var dog nye sidepaneler, støddæmpere og svingarm. Den virkede noget forældet, ikke vandkølet og stadig med det gode gamle twin schock system, der dog stadig var et godt system. Prisen var 12.822,00. En Suzuki med vandkøling, full floater affjedring m.v. kostede kun 10.370,00 og en Honda også med vand og Prolink kostede 11.690,00, konkurrenterne var nu et godt stykke foran. 250 var mere opgraderet, 40 mm forgaffel, nyt plastic, ny tank, svingarm og nye Øhlin dæmpere med beholder.

    
   
  
 

Motorerne var, på 250 og 500 også nye, den kunne nu kickstartes i gear, cylinder og indsugning var ændret. På den store var den nu på 430 ccm. Det gjorde at den havde mere magt over det, og ikke mindst at den havde et bedre drejningsmoment. Den kørte rigtig godt, men formåede ikke at opnå ”legendstatus” den position må overlades til Maicos  490. I diverse amerikanske blade og hjemmesider skrives der at dette år var det sidste hvor de ”gamle” europæiske mærker var ”med” de japanske, derefter løb tiden langsomt ud for dem. Priserne var stadig markant højere, ca. 2.500,00 mere end prisen på de japanske cykler. Efter min mening er denne model en af de flotteste cykler der er produceret, linjerne er klassiske og harmoniske.

 

Internationalt var der ikke HVA blandt de 3 øverste i nogen af klasserne, nationalt blev  Frank Svendsen mester på sin HVA, nu i 250 klassen.

1982 modellerne lignede 81 modellerne, 125 var dog med 40 mm forgaffel og den samme svingarm som de større cykler. Resultat mæssigt internationalt var det flot at amerikaneren Mike Guerra vandt det spanske grand prix i 250 klassen. I 125 A klassen blev bedste HVA kører Ole Thomsen på en 18 plads, i 250 klassen var det Kjeld Hansen der var bedste HVA kører på en  5 plads. Finn Ingemann sadlede den nye 430`er i 500 klassen, og blev her nr. 3 Produktionen dykkede op gennem 80èrne, fra 9000 stk i 1980 til 5400 i 1987, så tiden var imod den lille MC produktion i Sverige, med det er en helt anden historie.

 

Min egen karriere i A klassen var ikke særlig gloværdig, 1976 var jeg soldat i København i 9 måneder, det resulterede i en god kondition men alt for lidt køretræning. I 1977/78/79 købte jeg en ny 250 HVA hvert år, og deltog i det jeg kunne. Resultaterne var i bedste fald midt i feltet, et par operationer i mit knæ, gjorde det ikke bedre, men sjovt var det. Jeg sluttede med at købe en Honda 1980 med vandkøling og Full Floter, det var en skrækkelig gedebuk, og jeg sluttede den aktive karriere d. 29 maj 1982, den dag hvor min første søn blev født, og dog, i de sidste år har jeg kørt Classic Cross, selvfølgelig på Husqvarna! Men det er en helt anden historie.

 

Kilder: Finn Ingemanns hjemmeside, Palle Høst Andersens hjemmeside, DMU hjemmeside, diverse  hjemmesider på det ”store internet”, Motorblade 1971-1982 og ikke mindst Terje Karlsen fra Husqvarna Club Norway der i deres blad Qvarna posten har lavet en fantastisk artikel om HVA historie, her vil jeg godt opfordre HVA interesserede til at melde jer ind, det er en yderst aktiv klub med et rigtig godt blad. Jeg håber at der ikke er for mange fejl og mangler, hvis der er må i gerne sende mig en mail på njt@molleris.dk

 

 

Mvh Niels Jørgen Thomsen/Esse

Share the Post:

Andre Nyheder

DCC Update

Dansk Classic Cross (DCC), tager for alvor fat på sæson 2024, når 1-2 afd. af DM Classic løber af stablen

Read More